Aalborg Dame Roklub

Instruktionsweekend
Kanininstruktionen i ADR starter med en instruktionsweekend. Der er mødepligt til hele weekenden.
Instruktionen starter i robassin og ergometer, hvor du lærer rotaget og de forskellige kommandoer vi benytter, når vi ror.
Du vil blive vist rundt i klubben, værkstedet og bådhallen. Vi skal lære at gøre en båd roklar og så skal vi naturligvis en tur på fjorden.
I løbet af weekenden vil du møde forskellige instruktører og komme til at ro med forskellige af dine "medkaniner".
Søndag har vi reserveret svømmehallen og alle skal aflægge svømme- og veste prøve samt svømme mellem årer.
Sidste års kaniner står begge dage for forplejningen, morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe.