Klubbens historie

Aalborg Dame Roklub er stiftet den 3. september 1916.


Klubben er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Danmarks Idræts-Forbund.

Aalborg Dame Roklub er, som navnet siger, en roklub kun for kvinder. Klubben har omkring 230 medlemmer i alderen 16-85 år.

ADR og klubbens bådpark er under stadig udvikling. Dens størrelse sætter en af grænserne for klubbens kapacitet, men med et snedigt bådkran-anlæg har vi gjort det muligt at lægge bådene tre og tre over hinanden i bådhallen. Dette har bevirket plads til lidt flere både. Da ro-aktiviteten samtidig har været stærkt stigende, har det dog ikke betydet, at det er muligt at tage mange flere nye medlemmer ind i klubben.

Både medlemmer og bestyrelse finder, at de omkring 200 medlemmer er en rigtig god størrelse - det giver mulighed for megen aktivitet, uden at klubben bliver uoverskuelig, man kan komme til at kende de fleste, og gennemtrækket af medlemmer kan holdes forholdsvis lavt. Dette medfører, at det er nødvendigt at regulere indtaget af nye medlemmer i klubben. P.t. er det muligt at optage ca. 24 nye medlemmer til instruktion hvert år.


Historie 

Siden 1916

Aalborg Dame Roklub blev stiftet i 1916, fordi et par unge damer af byens bedre borgerskab - frøknerne Leonora Berglind og Anna Pingel - blev nægtet optagelse i den 30 år ældre Aalborg Roklub, der var - og fortsat er - en ren herre-roklub. Klubben var den første dameroklub uden for København og var lige fra starten i tæt forbindelse med "storesøsteren", Hellerup Dameroklub, der var stiftet allerede i 1901.
 

Roklubbens 13 medlemmer i 1916 


 

Yderst fra venstre ses stifterne Anna Pingel og Leonora Berglind (1916)
 

Stilroning
Damerne var så interesserede og ivrige, at det i løbet af ganske få år lykkedes dem - med en startkapital på 955 kroner - at få skaffet såvel klubhus som flere både. I de første år var "sportsprogrammet" udelukkende optaget af stilroning eller, som vi i dag vil kalde det, motionsroning. Klubbens ledelse fandt kaproning uskøn og ukvindelig! "Ser det ikke rædsomt ud at se de sveddryppende kvinder der synker sammen i båden - så er roning en grim sport!" udtalte klubbens første formand, frøken Leonora Berglind, sig i et interview - og dermed kom hun i et så stort modsætningsforhold til de efterhånden mange yngre medlemmer i klubben, at bestyrelsens flertal i begyndelsen af 1926 måtte gå af - hvilket bragte klubben i en alvorlig krise.

Formand Fru brygger Aagaard lærer at ro
Som ny formand faldt valget på en særdeles idrætsaktiv kvinde, nemlig fru brygger Aagaard - Mary Hostrup Aagaard, der dog sådan lige i parentes bemærket aldrig havde prøvet at ro! Hun tog imod formandsvalget og kastede sig samtidig ud i det vilde kaninliv, og hendes virke for Aalborg Dame Roklub kom til at vare helt frem til besættelsestiden og var af skelsættende betydning for klubben og for dansk kvinderoning som sådan.

Klubhus ved jernbanebroen
Klubbens første klubhus, der lå tæt på jernbanebroen, holdt til 1928, hvor man flyttede til Søsportsvej og fik opført det klubhus, der i dag er vores omklædningsbygning - med omklædning i den ene ende, og opholdsrum i den anden. Bådene var i et skur dér, hvor det nuværende hovedhus ligger. Der kom flere og flere medlemmer - dameroklubben var kommet for at blive! Man begyndte at samle penge ind til at bygge et større klubhus, samtidig med at klubbens medlemmer var meget aktive både med kaproning og tur-roning. I 30'erne var der tæt kontakt med bl.a. roere i Oslo, og flere gensidige ro-besøg fandt sted.
 

Ved indvielsen af det nye klubhus (1928) 


 

Kaproningshold (30'erne) 


 

Besøg af Kronprinsesse Ingrid
I årene op til 2. verdenskrig havde Aalborg Dame Roklub stor fremgang, og såvel medlemstal som bådpark voksede støt. På et tidspunkt rådede klubben over hele 12 inriggerbåde. I 1939 oprandt den hidtil største dag i klubbens historie - dén dag havde man nemlig formået hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Ingrid til at komme i klubben og døbe to splinternye 4-årers inriggere, der fik navnene "Ses" og "San" - efter kælenavnet "Sessan", der havde fulgt kronprinsessen fra hjemlandet Sverige!

 


Kronprinsesse Ingrid døber Ses og San (1939) 

 

3 formænd på rad og række. Fra venstre ses Gerda K. Nielsen [1948-1957] Mary H. Aagaard [1926-1943], Inger Kragelund [1943-1948]


Danmarksmestre fra Aalborg Dame Roklub
I 1943 forlod fru Aagaard Aalborg, og hun efterfulgtes på formandsposten af andre fruer, først fru Inger Kragelund, og i 1948 fru Gerda Kragh Nielsen. I fru Kragh Nielsens tid voksede klubbens satsning på kaproning, og i 1950 lykkedes det at ro et Danmarksmesterskab i 4 årers inrigger hjem til Aalborg Dame Roklub. Med i båden var Hanne Andersen, senere Olsen, der stadigvæk er aktiv i klubben indtil for ganske få år siden.

Fælles faciliteter med Aalborg Roklub og Aalborg Kajakklub
Fru Kragh Nielsen afløstes i 1957 af fru Lise Kinnerup, som i sin formandstid havde svært ved at fastholde kaproningsinteressen - man var inde i en hygge-periode! Senere fulgte fru Inger Gade og fru Kirsten Boye, og i en 10-års periode fra midten af 70'erne hed klubbens formand Grethe Rønn Rasmussen - et navn, der stadig huskes af mange i klubben, hvor Grethe var aktiv til sin død i 2008. I Grethes tid forsøgtes det ihærdigt at få bygget et robassin med tilhørende motionsfaciliteter, men planerne endte med at blive opgivet, og et samarbejde om fælles faciliteter med Aalborg Roklub og Aalborg Kajakklub blev ført ud i livet.


Hr. Overretssagfører Grünwald æresmedlem
Ud over alle de skiftende formænd har én enkelt person - en mand faktisk - betydet utroligt meget for Aalborg Dame Roklub: Overretssagfører Knud Grünwald, der i en lille menneskealder med aldrig svigtende interesse fulgte med i klubbens gøren og laden. Han hjalp klubben på mange måder og donerede flere ting, ligesom han bl.a. stod som forfatter af klubbens jubilæumsskrift ved 25 års jubilæet. Overretssagfører Grünwald er det eneste mandlige æresmedlem, Aalborg Dame Roklub har haft. Foruden ham har en række af de tidligere formænd erhvervet denne hæderstitel, og det samme har "Sis" - klubbens mangeårige "faktotum", der har deltaget i alle mulige opgaver i bestyrelsen og i klubben som sådan i et halvt hundrede år.  

Grethe Rønn Rasmussen [formand 1976-1985] ved dåben af "Gulnare", "Snehvide" og "Rødhætte" (1978) 

 

Inga "Sis" Kristensen ved udnævnelsen til æresmedlem i 1979 

 

Danmarks flotteste klubhus
I 1936 var det så endelig blevet muligt at opføre det hus, vi kender i dag. "Danmarks flotteste klubhus" blev det kaldt dengang. Plads til både forneden og ophold foroven, og huset har stået næsten uændret siden da. I 1993 fik vi etableret det lyse og venlige indgangsparti samt renoveret badefaciliteter, toiletter og sauna, og i 1997 lykkedes det os at gennemføre en grundig renovering af omklædningsbygningen, der viste sig ikke at have noget egentligt fundament under gulvet og derfor altid var kold og klam.
 

Køkkenet (1936)

 

Opholdstuen (1936) 

 

Opholdstuen (1999) 

Der er siden løbende gennemført flere forbedringer, først og fremmest det gode værksted med udsugning, vi fik indrettet i 1999. Siden har vi fået isoleret og lavet brandsikring og udvendig brandtrappe, krananlæg i bådhallen og tilbygning af et bådhus til scullere mv. om sommeren. Der er løbende nye projekter, som gør at vores dejlige gamle klubhus stadig fungerer.


Hytten ved Ryå
I efterkrigsårene etablerede klubben en weekendhytte ved Ryå, i nærheden af Birkelse Hovedgård, og rigtig mange medlemmer har haft gode oplevelser på ture dertil, indtil hytten igennem 80'erne mere og mere forfaldt og blev udsat for gentagne omgange hærværk. I 1996 blev de sidste rester af den fjernet.

Ungdomsroningens start
I 1950 startede ungdomsroningen, og i 50'erne fortælles om de helt store ungdomsårgange, hvor det var nødvendigt at ro i hold, og hvor klubben ikke bare var "til fri afbenyttelse" for ungdommen på alle ugens dage, således som det senere blev tilfældet! Gennem årene har vi haft større og mindre tilslutning til ungdomsarbejdet, der ofte gennemførtes i samarbejde med Aalborg Roklubs ungdomsafdeling. Fra 2011 har vi ikke længere en egentlig ungdomsafdeling med ungdomsledere, men vi har en god gruppe af unge roere, der sammen organiserer deres egen roning og gerne åbner op for nye deltagere.
 

Ungdomsroere (1952)