Materielkursus

Hver gang der afholdes materielkursus lærer vi meget nyt, her er uddrag fra 2008.


Vi arbejdede under kyndig vejledning af bådebygger Per Amby med de både, der havde problemer. Se også billederne fra dagen i menuen Galleri.

Syngepigen fik skiftet en tofteliste, der var knækket
Syngepigen fik repareret en revne, ved at der blev savet et hul langs revnen og isat et stykke finer med epoxylim. Efterfølgende blev overflødig finer fjernet med et stemmejern og der blev slebet, og til sidst skal der så lakeres 5 -6 gange
Limfjorden fik skiftet et stykke kølskinne ud. Den gamle blev fjernet, og kølen blev renset op, før der blev lakeret på ny. Den nye kølskinne fik forboret huller, og den blev sat fast med kobber søm. Kølskinne blev sat i den våde lak.
SIF's årer fik to nye lommer(hvide manchetter) udskiftet.Det var besværligt arbejde, og meget vigtigt at lommen sættes på i det korrekte smig. Bigblade 0 grader.
Ryå var utæt, og ved at sætte båden i vandet fandtes flere utætheder. Der blev fjernet nogle uslidte nitter. Før der blev isat nye nitter blev der "hældt" en tynd kridt/ lindolie blanding mellem de bord hvor der blev skiftet nitter
Torka fik udskiftet en flagholder. Det var yderst besværligt at få den gamle af. Båden måtte vendes og på snedig vis lykkedes det. Der blev fyldt epoxy masse i de gamle og noget store skruehuller, før den nye flagholder kom på plads
De fleste bundpropper fik drejet gevindet rent med et specielt redskab, som vi lånte af bådbygger Per Amby
Idun havde stjerner i lakken, men det viste sig kun at være overfladisk, så en gang lak et par steder og slibning og pudsning på sædvanlig vis, vil være tilstrækkelig.
Idun skal også have udskiftet det blå tape ved overgangen mellem glasfiber og træskot.
Generelt fik vi repeteret, at sikkerheden skal være i top.

Brug handsker, tænd for udluftningen når der lakeres.
Faretallet på lakdåsen skal respekteres: fx. 2:1 (Luftveje/ hud) Betyderluftvejene skal beskyttes med tændt udsugningsanlæg, og at der skal anvendes handsker
Hvis lakken fortyndes med terpentin/fortynder, så er det hhv. fortynder og terpentinens sikkerhedskoder der gælder.
Der skal være ca.18 - 20 grader varmt i værkstedet når lakken skal tørre og hærde  
Fugtigheden i rummet skal være ca. 60 - 70 %, da det øger hærdningen af lakken. Så smid nogle spandfulde vand på gulvet.
Undgå at der er støv i lokalet: støvsug og tør båden af med en fugtig ren klud. Støvsug gulvet, og smid vand på gulvet før lakeringen begynder. Vær obs på at støvsugerposen og -filter er ok.
Det er ok at bruge bigblade, selv om der har været skulder/spontane brud skader, hvis der overtrænes. Det skyldes énsidig arbejdsbelastning under voldsom træning. Det er ikke en risiko hos os! Dog vær obs på at ved sæsonstart, hvor vi er utrænede, er det hårdere at bruge bigblades.
Glasfiber årer har bedre opdrift end træårer. Macon årer (har lille åreblad) kan derfor være sværere at ro med, end bigblades
Skruer: vi skal bruge A4 stål, da det ikke ruster og ødelægger båden
Søm: bedst at bruge kobbersøm, da de kan arbejde.
Vi har 3 forskellige tuyper årer: Braca årer, Concept 2 og Croker årer. De har hver især forskellige typer lommer ( manchetter)
Vigtigt at båden er godt vasket med bådshampoo og skyllet godt efter for at få fjernet fedtet, så lakken kan hæfte sig. Desuden er det væsentlig at mattere eller slibe før båden lakeres for at lakken kan fæstne sig
Våd i våd lakering: ca 24 timer mellem første og anden lakering ( se brugsanvisning på dåsen)
Tag lange seje træk når der lakeres. Vend jævnligt tilbage og efterlaker for at undgå løbere.  
Problemer med bobler: kan skyldes at der er støv i rummet eller i lakdåsens "bund" rest
Lim: pas meget på med to komponent lim. Det er allergi fremkaldende. Så brug handsker, skift dem og vask hænder.
Før der limes er det vvigtigt at elementet er rent. Temperatur i rummet mindst 10 grader og helst 18 - 20 grader
Lys: vigtigt at der er godt lys, så vi kan se om lakken dækker. Ofte nemmere at se den modsatte side end der, hvor man selv lakerer båden.
 Med venlig hilsen

Materieludvalget 2008

 

Hvad lærte vi så på Materielkurset i 2007 og 2006?

Bådmødre og Materieludvalget vil i foråret 2008 mødes igen en formiddag omkring sæson start, for at tjekke smig og gearing på årene.Samtidig får vi sikret at båden nu også er hel roklar. Nogle år har sæder vendt baglæns, bundprop har manglet, swirvler har været løse, og ror snoren er faldet af på første tur.  

Det er vigtigt, at bådmødrene kigger i Skadesbogen, der ligger ved siden af computeren, for at se om der skulle være noget med "deres" båd. Materieludvalget holder arbejdsmøder ca. 1 gang i måneden i rosæsonen, men de fleste ting kan rohold eller bådmor nu sagtens selv klare. Udgangspunktet er jo fortsat - for alle roere, at den, der opdager en mangel, slid/skade, gør noget ved det selv, hvis man magter opgaven. Og det gør de fleste heldigvis.

Nedenfor er der en liste over de emner, som bådbygger Per Amby har lært os noget om i 2006 og 2007

At skridsikker tape på kølen er ok at bruge. Lad det sidde indtil det selv falder af.
Bådnavnet på åren skal lakeres for ikke at falde af igen
At vi i dagligdagen renser rullebanerne bedre, der ER meget skidt der slides ned i plastikken. Der kan anvendes en grov grydesvamp, eller meget grov sandpapir f.eks. korn 60.
At der stod meget vand inde i flere både, da der eftertørres for dårligt. Konsekvensen af dette kunne i 2007 ses på Syngepigen, der har råd i nederste bord, som må udskiftes på et værft
At plastikvanger under sædet holder til ca. 3000 km ’s brug. De nyeste både har plastvanger.
At sorte rulleskinner formentlig er mere robuste end de hvide. Der er indkøbt et lille lager af de sorte.
At åren skal vende med buen opad, når vi lægger til ved slingersen. Herved beskyttes åren bedst.
At årebladet ikke tager varig skade, selv om malingen/overfladen er slidt. Der skal meget til før fiberen bliver blød.
At vi skal passe bedre på ved anlægning til slingersen. For voldsom fart giver bord skader. Flere både har været skadet og fået lappet et hul/revne.
At der skal være ca. 60 – 70 % fugtighed i værkstedet, når der lakeres. Så hærder lakken bedst.
Temperaturen i værkstedet skal være ca.18 grader, når der lakeres og der skal være god udluftning. Udsugningen skal køre indtil lakken er tør af hensyn til hærdning af lakken. Bådmor er ansvarlig for at slukke for udsugningsanlægget.
At når der lakeres indvendig i en båd,så skal lakdampene ”hældes” ud af båden.  Det er ikke nok at bundproppen er taget af. Dvs. tip båden rundt med køl opad, når du har lakeret indvendig, da dampene søger mod gulvet.
Sikkerhed ved brug af bådlak: brug altid handsker og tænd for udluftning.
Ved brug af den hvide lak til årer: åben porten eller stå ude når du maler, brug handsker og sæt suget i gang. Vi har ikke indkøbt luftværnsbeskyttelse, som egentlig er påkrævet, når I bruger den hvide lak til årer. Så pas på dig selv.
Emnet (båden, åren, bundbrættet) skal være varmt, når vi lakerer. Det betyder at båden skal stå inde et par dage før lakering går i gang.
Vi lakerer våd – i våd. Dvs. 1. gangs lak tørrer ca. 12-18 timer, før 2. gang lakering. Dette kan tjekkes ved, at du presser en finger på lakken, og så skal fingeraftrykket netop kunne ses. Der kan kun lakeres våd - i våd de to gange. Herefter må lakken tørre færdig, og der må matteres/ slibes igen før 3. lakering. Lakering 4. gang kan gøres efter våd – til – vådmetoden. Og så fremdeles.
Lakken skal være tynd, og det er godt med radiatorvarm lak. Dvs. sæt den lakdåse, du skal bruge på radiatoren.
Lak fortyndes: 2/3 lak og 1/3 fortynder, når det er nyt eller rå træ. Men læs anbefaling på dåsen.
Epoxy lim er meget allergifremkaldende. Så brug handsker og vask altid hænder, straks du er færdig med at bruge limen.
Tjek OM det er rustfrie skruer, du bruger til båden, ved at bruge en magnet. Rustfrie skruer er ikke magnetiske. Vi har i 2007 indkøbt en sortimentskasse med de mest anvendte rustfrie skruer (A4 stål). Sortimentskassen står ovenpå holderen til sandpapir. Vi har også skruer der ikke er rustfrie (A2 stål), da skruer bruges til andet end til både.
At vand trænger ind, når der er utæthed i lakken. F.eks. mellem bord 2-3 og på agterspejlet på Sif og ved de fleste skruehuller på Ran kan det ses som mørke pletter i træet.
At årehåndtagene kan reduceres i diameter ved at de slibes ned med grov sandpapir. Se Jætte, Torka og Ryå for at få det rette mål.
At årehåndtagene kan renses for "hånd" fedt med malerrens.
At styreline og fangline skal vaskes hvert år ved vinterklargøringen af bådene. Der ophobes meget snavs, salt og håndfedt i linerne.
At glasfiber materiel, der har småskader skal repares med glasfiber materiale, og når det er tørt slibes jævn og males.
At de hvide muffer på årene kan skiftes ud, når de er blevet for slidte. Slidte muffer bevirker at smiget er ustabilt. I 2007 fik flere årer udskiftet muffer.
 JA en lang liste, og gennem de forrige kurser har vi sikkert lært endnu mere.

I 2007 havde vi for første gang emnet omkring reparation af glasfiber på programmet. Der blev repareret såvel skader på både som på årer. I 2008 vil vi igen have dettte emne på programmet, så vi også løbende får vedligeholdt og repareret vores glasfiber materiel. 

Materielforvalter