Nye retningslinjer i Aalborg Dame Roklub 18.05.20.

Kære alle.

Så er de nye retningslinjer klar i ADR:
  • Faste rohold på op til 10 personer. Her forestiller vi os, at nogle af de små 3 og 4 pers. hold slår sig sammen (det kan altså ikke lade sig gøre, at ryste posen og oprettet helt nye hold)  Har I plads til én eller to ekstra, kunne I måske efterlyse faste makkere på FB, da der stadig er medlemmer som ikke har fået etableret hold - blot en tanke. Som tidligere meldes holdene ind på mail til undertegnede.
  • Roning er nu mulig i alle bådtyper
  • Der må stadig kun være op til 10 personer på bådpladsen ad gangen
  • Én dags langture fra klubben er ok, husk ansøgning og vær' opmærksom på at andre klubber ikke modtager gæster
  • På grund af de faste rohold er der stadig ingen gæsteroning
  • Vi møder stadig op omklædte og 1. sal er stadig lukket
  • Der skal stadig være høj fokus på hygiejne, rengøring af materiel og så roer vi stadig med faste redningsveste, som tidligere udmeldt
Pas på jer selv og hinanden derude, nyd fjorden, solen, naturen og hils den lille sæl :-)
 
Giver ovenstående anledning til spørgsmål, undren eller andet - så del det gerne med bestyrelsen.
 

Rohilsner fra bestyrelsen