Besøg fra Grækenland

10. januar 2022 20:57 , af Else-Marie Madsen

Kære alle med en svaghed for besøg i Toló


Vores gode ven, Antonis Ghikas fra ”Hotel Romvi” i Toló har planlagt at aflægge alle sine venner i Nordjylland et besøg her i slutningen af januar måned.
Har du/I lyst til at komme og hilse på ham og i øvrigt mødes med andre roere fra det nordjyske med den samme passion for at tage til Grækenland for at ro og opleve – så er du velkommen mandag den 24. januar 2022 kl. 18:30 i Aalborg Dame Roklub. 

Klubben vil være åben fra klokken 18, og vi vil sørge for lidt hyggelig forplejning, måske med ”græsk tilsnit”, og i så fald forhåbentlig med et glas god, græsk vin til
– og vel en kop kaffe/the med lidt sødt efterfølgende (men altså ikke noget større aftensmåltid – I må ha’ sikret jer lidt hjemmefra eller undervejs!).

Antonis kommer i følge med tre af bestyrelsesmedlemmerne fra Tolo Roklub, og vi regner med at bruge 2-2½ time sammen.
Selvfølgelig er besøget, som alt andet i disse tider, under forbehold af, at der ikke strammes yderligere på Corona-regler og restriktioner, hverken her i Danmark eller i Grækenland, som gør besøget umuligt at gennemføre, men vi håber på det bedste – og dét gør Antonis også, har han netop meddelt sammen med en nytårshilsen dernedefra!

Af hensyn til traktementet vil vi gerne bede om tilmelding senest søndag 16. januar kl. 21 - pr. SMS, telefon eller mail til: Lise Pedersen, lisep2906@gmail.com - tlf. 2890 4970.

Måske ses vi – dét vil være hyggeligt!