Værd at vide

Aalborg Dame Roklub er én af Danmarks fem eneste klubber, hvor alle medlemmer er kvinder. 

Rosæson

Aalborg Dame Roklub har standerhejsning lørdag i den weekend, hvor vi i Danmark går fra vintertid til sommertid.

Standerhejsning 2022 lørdag den 26. marts

Standerstrygning finder sted søndag i den weekend, hvor vi går fra sommertid til vintertid.

Standerstrygning 2022 søndag den 30. oktober

Om vinteren kan der fortsat roes, men der gælder særlige vilkår og regler for roning i den kolde tid. Se vinterreglementet. Ligeledes er der kun ganske få både (normalt 2), der stilles til rådighed om vinteren.

Hvilke både, der må bruges, kan sammen med vinterreglementet ses på opslag i ADR.

Vi har på nuværende tidspunkt to bådtyper i ADR; inriggere og outriggere. I alt har vi 16 inriggere, otte 2-årers og otte 4-årers samt 16 outriggere, hvoraf syv er gigbåde, syv er singlescullere og to er dobbeltscullere.