Kaninlangtur 2022

Endelig oprandt dagen, vi kaniner havde set frem til. Ja altså vi er jo ikke kaniner længere...
Siden vi fik datoen for vores langtur har vi glædet os.

Efter at vi ankom til Silkeborg skyndte vi os at rigge både til, og ud på Remstrup Å det gik. Vores overraskelse var stor, hold nu op så stille vand. Tænk sig at der ikke var stærk strøm og bølger at tage hensyn til. Fredag aften, heller ingen trafik. Vi var kommet ud på det lækreste guldvand.

Vi var fuldstændig bjergtaget af den smukke natur og hvor stille der var. Ingen blæst. Vel hjemme fik vi fores første gå i land øl. Og det vel at mærke inden aftensmad jow jow. Det var så hyggeligt ude på altanen med udsigt til de fine turbåde. Det blev en virkelig hyggelig aften, med dejlig mad og hyggeligt samvær.

Lørdag morgen, vejret så ud til at blive overskyet og gråt, måske med lidt regn. Så vi pakkede tøj og proviant til den helt store guldmedalje.

Kl 9.10 var alle både på vandet og der var sat kurs mod Ry Roklub. Det er/var virkeligt betagende at ro i den smukke natur på de smukke søer og i Remstrup Å, på guldvand. Selv en grå himmel kan være smuk med de lidt mørkere konturer af de smukke træer der rejser sig majestætisk op ad skrænterne langs søerne.

Vi var tidligt ude, så i forhold til de sejlbåde vi er vant til, er motorbådene ikke så tidligt på vandet og vi oplevede igen, at trafikken var til at overse.

Vi så mange flotte hejrer stå og vente tålmodigt på at den helt rigtige fisk skulle svømme forbi. Svanerne med deres ællinger der gled forbi i vandet og virkede meget fredelige og smukke. Gæs der var ved at trække nordpå for vinteren, naturen er bare fuldstændig fantastisk. JA vi var fuldstændig bjergtagede af det smukke landskab og de smukke huse langs den nordlige bred i søerne. Vi forstår godt hvorfor man vælger at bo ved søerne og have egen landgangsbro.

Der kom en bette byge på vej hen over en af søerne, og det var det regn vi fik hele weekenden imens vi var i bådene. Vel fremme ved Ry blev vi bænket og spiste frokost ved Ry Roklub. Som I kan se var vi blevet godt sultne. Der er ikke noget så godt som en madpakke på en tur i godt selskab.

I Ry byttede vi rundt i bådene så vi kom til at ro med andre. Det var rigtigt hyggeligt at bytte rundt og få nye medroere og høre hvordan de havde oplevet turen i deres både indtil nu.
Nu havde vi jo af gode grunde ingen erfaring i hvor langt vi skulle ro til der hvor vi skulle have kaffe. Så jeg tror at en del af os havde forventet mere end 5 km inden vi igen skulle holde en pause og nyde endnu en smuk udsigt fra bredden af Juelssø.

Ane havde bagt den mest fantastiske kilo(meter)kage og ved i hvad? der var ro imens der blev guffet kage. I ved godt at det er det eneste tidspunkt man kan lukke munden på en fra ADR.... ;D

Solen var brudt igennem, som du kan se på billederne. Den skinnede resten af dagen, så vi holdt en lidt længere pause for der var rigtig god tid...

Turen ”hjem” til roklubben var jo lige så fantastisk og betagende som ud og det var dejligt at blive varmet af solen og se at alle turbådene var på vandet, sammen med en masse andre motorbåde og kajakker. Alle ville gerne nyde det gode septembervejr.

Vel hjemme blev bådene gjort rene efter alle kunstens regler. De blev spulet både udepå og indeni, og tømt for oppakning... jøsses vi fylder godt nok en hel del når vi før tømt de båd...

Derefter var der velfortjente gå i land øl og snacks på altanen, mens turbådene kom retur med deres turister.
De der var vandglade nok, hoppede en tur i åen  og fik en frisk dukkert inden aften.

Der var sørget for lækker lækker mad, og vi havde en rigtig hyggelig aften. Dog var der lidt mathed at spore og selv om snakken gik livligt og vi hyggede os kunne vi godt mærke at de mange kilometer sad i kroppen... jow jow Kaninerne... nåh nej roerne fra 2022 , var kommet rigtigt kommet på langtur og fået en del kilometer i benen for første gang.

Både fredag og lørdag nat blev vi underholdt af live musik lige ved siden af  roklubben. Det forstyrrede unægtelig vores nattesøvn og især os der lå på altanen. Men endelig kl 01.40 var der ro og vi snorkede helt til kl 7.30. Friskluft kan virkelig noget når man skal sove.

Søndag morgen var det igen afsted og ud gennem Gudenåen og ned til Paradisøerne. Denne gang i fuld solskin, og spejlblankt vand. Sådan en skøn stille morgenstund på vandet hvor man kan se et Søvnigt Silkeborg langsomt vågne er ikke det værste der kan klister sig fast på nethinden. Vi var de først på vandet til at forstyrre den spejlblanke overflade. September Indian summer morgen er virkelig smuk med sine gyldne varme solstrejf.

Vi roede rundt ved de smukke paradisøer og forsøgte at tage alt ind, det er virkelig en overvældende oplevelse at se alt den smukke natur rundt i om øerne og det stille vand. Ja jeg var altså ikke alene om at være fuldstændig bjergtaget af  naturen.

Da vi havde været hele vejen rundt ved Paradisøerne roede vi ind i Avnsø/brillesøen. Det var virkelig en spændende oplevelse at ro i gennem den smalle passage og så komme ud hvor der slet ingen vind rørte sig. Vi roede rundt i hvert brilleglas og havde tid til lige at holde vel og få snakket og nydt omgivelserne.

I vores båd var vi et par stykker der var blevet lidt tissetrængende og vi roede ind til den næste ”tissebro” vi kom til. Kender I det, så sidder der nogen ved et bord og drikker kaffe? Nå vi kunne heldigvis finde et sted de ikke kunne se vore bare.

Da vi kommer tilbage til bådene, for der var en båd mere der havde brug for en pause og var ved at lægge til ved broen. Kom de der sad ved bordet ned og på broen... ”Er det Velux?” spørger manden ”øh Ja, det er det da” Svarer dem der sidder i Velux båden. ” Den har jeg bygget”
Det var altså så pudsigt at fordi vi lige skulle have en pause så mødte vi bådbyggerne lige der midt inde i brillesøen. Han havde bygget båden i Vejle og var nu flyttet til Norge. Så det var ikke tit at han så de både han havde bygget. Det var altså lidt morsomt at opleve.

Nå men inden vi satte ud og roede videre var det blevet tid til lidt kilo(meter)kage og den smagte virkelig godt der i Brillesøens stille vand. Da vi kom ud fra Brillesøen var det den sidste tur op langs Gudenåen og hjem for at ordne både og spise en lækker reste frokost. Vi sad på altanen og nød udsigten og solen.

Det var et perfekt punktum for en virkelig veltilrettelagt tur. Cathrine og Gitte, havde virkelig de helt rigtige forbindelser til vejrguderne. Langturs chaufførerne og jer andre garvede der var med. I var de bedste og tog os roligt og sikkert igennem alle søerne og Gudenåen, lærte os en hel del mere om roning og gjorde det til nogle virkelig dejlig roture.

Jeg vil gerne på alles vegne sige 1000, 1000 tak for en dejlig weekend og tak for dejligt selskab, grin og ikke mindst, hyggelig stemning. Som gjorde denne Kaninlangtur til en virkelig dejlig oplevelse.

Vi vil godt booke jer alle sammen igen til næste år og gentage succesen. På vegne af alle fra Kaninholdet 2022.

Til sidst vil jeg også på vegne af kaninholdet rette en meget stor og varm tak til Gitte og Cathrine for et virkelig godt og lærerigt kaninforløb. I har formået at lære os at ture i robåde på vandet er sagen. Vi har holdt ved og holdt ud trods en noget turbulent sæsonstart for os. Vejret og fjorden viste os, hvad der ventede, og vi blev ret hærdede. Vi er de vilde kaniner, der takker rigtig mange gange for at læres os kunsten at ro i både og hygge os samtidig. 1000 1000 tak for jer fra os alle.

Annette Lund Andersen, Aalborg Dameroklub.