Aalborg Dame Roklub er, som navnet siger, en roklub kun for kvinder. Klubben er stiftet den 3. september 1916 og har i dag omkring 200 medlemmer i alderen ca 25-85 år.

Aalborg Dame Roklub blev stiftet i 1916, fordi et par unge damer af byens bedre borgerskab - frøkenerne Leonora Berglind og Anna Pingel - blev nægtet optagelse i den 30 år ældre Aalborg Roklub. Klubben var den første dameroklub uden for København og var lige fra starten i tæt forbindelse med "storesøsteren", Hellerup Dameroklub, der var stiftet allerede i 1901. ADR har nu i mange år været den største dameroklub i Danmark.


Roklubbens 13 medlemmer i 1916. Yderst fra venstre ses stifterne Anna Pingel og Leonora Berglind.      

                       Bestyrelsen 1918. Nr. 2 fra venstre er Anna Pingel og nr. 4 er Leonora Berglind.                 Klubbens medlemmer fra 1918.         

Stilroning
Damerne var så interesserede og ivrige, at det i løbet af ganske få år lykkedes dem - med en startkapital på 955 kroner - at få skaffet såvel klubhus som flere både. I de første år var "sportsprogrammet" udelukkende optaget af stilroning eller, som vi i dag måske vil kalde det, motionsroning – dog uden for meget ”sved på panden”. Det skulle se pænt og nydeligt ud! Klubbens ledelse fandt, at kaproning var uskøn og ukvindelig!
"Ser det ikke rædsomt ud at se sveddryppende kvinder der synker sammen i båden - så er roning en grim sport", udtalte klubbens første formand, frøken Leonora Berglind, i et interview - og dermed kom hun i et så stort modsætningsforhold til de efterhånden mange yngre medlemmer i klubben, at bestyrelsens flertal i begyndelsen af 1926 måtte gå af - hvilket bragte klubben ud i en alvorlig krise.

Ny formand ville lære at ro
Som ny formand faldt valget på en særdeles idrætsaktiv kvinde, nemlig fru brygger Aagaard - Mary Hostrup Aagaard, der dog sådan lige i parentes bemærket aldrig havde prøvet at ro! Hun tog imod formandsvalget og udfordringen og kastede sig samtidig ud i det vilde kaninliv, og hendes virke for Aalborg Dame Roklub kom til at vare helt frem til besættelsestiden og var af skelsættende betydning både for ADR og for dansk kvinderoning som sådan.

Klubhus ved Badehusvej
Klubbens første klubhus, der lå neden for Badehusvej (dér hvor vi i dag finder den lille kanal op imod Strandvejen), holdt til 1928, hvor man flyttede til Søsportsvej og fik opført det klubhus, der i dag er vores omklædningsbygning - med omklædning i den ene ende, og opholdsrum i den anden. Bådene var i en én-etages bygning med fire store porte dér hvor det nuværende hovedhus ligger. Klubben fik flere og flere medlemmer - dameroklubben var kommet for at blive! Og næsten hvert år op igennem 1930’erne kunne klubben døbe nye både, hvortil pengene dels blev skaffet ved afholdelse af mange forskellige arrangementer, dels ved små og store gaver.

                 
Ved indvielsen af det nye klubhus (1928).                              

Danmarks flotteste klubhus
Det fine nye klubhus fra 1928 blev hurtigt for småt, og ønsket om bedre og større forhold trængte sig på. Man begyndte at samle penge sammen til at bygge et større klubhus, samtidig med at klubbens medlemmer var meget aktive både med kaproning og turroning. I 30'erne var der tæt kontakt med bl.a. roere i Oslo, og flere gensidige robesøg fandt sted.

Kaproningshold (1930'erne)

Det lykkedes med mange gode kræfters hjælp og en del besvær at skaffe penge til det nye klubhus. Det VAR lige ved at gå galt, fordi Sparekassen for at yde et lån på 6.000 kroner stillede et ufravigeligt krav om en solidarisk hæftelse fra alle medlemmer over 21 år. Her blev medlemmernes betænkeligheder simpelthen for store, og forslaget blev forkastet på en ekstraordinær generalforsamling. Hvad skulle man dog gøre? Helt opgive det nye hus, vente med at bygge – eller undlade at anskaffe de to nye inriggere, som klubben også havde behov for, fordi medlemstallet nu var steget til langt over 100? Der var ikke råd til det hele ....

Formanden henvendte sig direkte til byens borgmester, som var meget imødekommende, men desværre måtte meddele, at kommunen af principielle grunde ikke kunne kautionere for det nødvendige lån....... men: til gengæld havde borgmesteren udvirket, at Aalborg by ydede roklubben et tilskud på 6.000 kroner, et beløb der sammen med klubbens sammensparede byggefond - og en stor velvillighed fra håndværkerne - rakte til at igangsætte byggeriet, som alene i byggeomkostninger blev anslået til at koste den formidable sum af 12.000 kroner, hvortil yderligere kom indretning og inventar. Men det hele lykkedes, og også anskaffelsen af endnu to nye inriggere - til en samlet pris på 2.100 kroner!

I april 1936 blev standeren for første gang hejst over det nye hus, nye både blev døbt - og aldrig havde fremmødet været større end på denne smukke, milde forårsdag!

Det nye klubhus fra 1936.

Besøg af Kronprinsesse Ingrid
I årene op til 2. verdenskrig havde Aalborg Dame Roklub stor fremgang, og såvel medlemstal som bådpark voksede stadig støt. På et tidspunkt rådede klubben over hele 12 inriggerbåde (man kan spørge sig i dag, hvordan der blev plads til dem – i kun ét plan?)
I 1939 oprandt den hidtil største dag i klubbens historie - dén dag havde man nemlig formået at få hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Ingrid til at komme i klubben og døbe to splinternye 4-årers inriggere, der fik navnene "Ses" og "San" - efter kælenavnet "Sessan", der havde fulgt kronprinsessen fra hjemlandet Sverige!

Det blev en meget stor og festlig begivenhed i hele Aalborg – hele byen var på benene for at følge den kongelige bil igennem byen. Kronprinsessen havde jo på dette tidspunkt kun været i Danmark i fire år – og det var ikke sædvanligt at hun sådan kom på besøg alene, blot ledsaget af sin hofdame.

Kronprinsesse Ingrid døber Ses og San (1939).

Besættelsestiden
I 1943 forlod fru Aagaard Aalborg, og hun efterfulgtes på formandsposten af andre fruer, først fru Inger Kragelund, der førte klubben godt og sikkert igennem besættelsestiden med alt hvad dette indebar af regler og restriktioner, spærretid og indskrænkning af romulighederne, når dette forlangtes af det tyske kommandantskab i byen. For slet ikke at tale om, at det også stillede krav til en håndfast ledelse, når nogle af klubbens unge damer fristedes af at søge samvær med de unge tyske soldater, og denne opgave klarede fru Kragelund med stor myndighed og omsorg.

I 1948 overlod fru Kragelund posten til fru Gerda Kragh Nielsen, men hun vedblev med – ligesom også fru Aagaard, der nu var flyttet til Helsingør - at bevare tilknytningen til klubben i mange år. De tre var altid skattede gæster i klubben.

3 formænd på rad og række ved standerhejsningen i 1948.
Fra v. ses fruerne Gerda K. Nielsen [1948-1957] Mary H. Aagaard [1926-1943] og Inger Kragelund [1943-1948].

Danmarksmestre fra Aalborg Dame Roklub
I fru Kragh Nielsens tid voksede klubbens satsning på kaproning igen, og allerede i 1950 lykkedes det at ro et Danmarksmesterskab i 4 årers inrigger hjem til Aalborg Dame Roklub. Med i båden var Hanne Andersen, senere Olsen, der senere stoppede sin rokarriere, som sædvanen var dengang – men igen blev aktiv i klubben omkring 1990 efter mange års fravær - og blev én af initiativtagerne til ADR’s stadigt voksende seniorafdeling, der startedes i 1996. Hanne var aktiv i klubben næsten til sin død i 2011.

ADRs Danmarksmestre 1950, fra venstre: Hanne Andersen (Olsen), Ebba Nielsen, Minna Kallan, Grethe Ægidiussen og cox Irma Køb.

Hytten ved Ryå
I efterkrigsårene etablerede klubben en weekendhytte ved Ryå, i nærheden af Birkelse Hovedgård, og rigtig mange medlemmer har haft gode oplevelser på ture til ”Harpely”, som hytten blev døbt, herunder også meget godt og sjovt samvær med (herre-)roerne fra naboklubben, hvis hytte lå nogle få km tættere på Aalborg (ca. over for det sted hvor vi i dag finder den store festplads med scene, hytte, shelters – og rigtig gode tillægningsmuligheder for robåde.

Op igennem 1980'erne forfaldt hytten mere og mere – den var ikke længere tidsvarende, manglede bl.a. vand- og toilet-faciliteter, og de unge mennesker havde ikke lyst til at benytte den mere. Samtidig blev den gentagne gange udsat for omfattende hærværk – og det besluttedes at opgive den. De sidste rester af hytten blev fjernet i 1996.

Skiftende formænd de næste mange år
Fru Kragh Nielsen afløstes i 1957 af fru Lise Kinnerup, som i sin formandstid havde svært ved at fastholde kapronings-interessen - man var inde i en hygge-periode! Senere fulgte fru Inger Gade og fru Kirsten Boye, som faktisk var den første formand i ADR, som VAR roer (tilflytter fra Sjælland) allerede før hun tiltrådte som formand, og i en 10-års periode fra midten af 70'erne hed formanden Grethe Rønn Rasmussen - et navn, der stadig huskes af mange i klubben, hvor Grethe var aktiv til sin død i 2008.

Fornyelser i bådhallen
I Grethe Rønns formandstid blev der – efter næsten 20 års pause - igen gjort rigtig meget for at skaffe penge til nye både – en indsats der var startet allerede i Kirsten Boyes tid, hvor ADR ved byens store Pinsemarked gennem flere år med sit ”bakkesangerinde-telt” med underholdning og ølsalg (3 kr pr. stk – 3 for en tier!!) tjente SÅ mange penge, at man kunne anskaffe ”Syngepigen” (4-årers kapronings-inrigger) og senere – i 1979 – også ”Servitricen” (4-årers langtursinrigger). Begge både har vi stadigvæk i 2020.

"Syngepigen" døbes med medvirken af bakkesangerinderne.

Og indimellem disse to både skaffede en meget stor indsats fra Grethe Rønn og mange hjælpere med skolesommer-ferieroning igennem flere år penge nok til også at købe 4-årers inriggeren ”Ferieroeren” – en tur-båd, der var god til de unge at ro i – og hele seks nye single scullere samt dobbeltsculleren ”Held”.

Grethe Rønn Rasmussen [formand 1976-1985] døber single sculleren ”Pil”, anskaffet sammen med ”Lyn” og Jet” (1983). 

Fælles faciliteter med Aalborg Roklub og Aalborg Kajakklub
I Grethes tid forsøgtes det også ihærdigt at få bygget et robassin med tilhørende værksted og motionsfaciliteter, men planerne endte med at blive opgivet, og et samarbejde om fælles faciliteter med Aalborg Roklub og Aalborg Kajakklub blev påbegyndt og førte til det fælles motionsrum, vi har i dag.

Hr. overretssagfører Grünwald blev æresmedlem
Ud over alle de skiftende formænd frem til midten af 1970’erne har én enkelt person - en mand faktisk - betydet utroligt meget for Aalborg Dame Roklub: Overretssagfører Knud Grünwald, der i en lille menneskealder med aldrig svigtende interesse fulgte med i klubbens gøren og laden. Han hjalp klubben på mange måder og donerede flere ting, ligesom han bl.a. stod som forfatter af klubbens jubilæumsskrift ved 25 års jubilæet i 1941.

Knud Grünwald.

Overretssagfører Grünwald er det eneste mandlige æresmedlem, Aalborg Dame Roklub har haft. Foruden ham har en række af de tidligere formænd og enkelte bestyrelsesmedlemmer erhvervet denne hæderstitel, heriblandt "Sis" – klubbens enestående "faktotum", der har haft alle mulige opgaver i bestyrelsen – lige bortset fra formands- og kassererposten - og i klubben som sådan i mere end et halvt hundrede år. ”Sis” døde i 2005.

Inga "Sis" Kristensen ved udnævnelsen til æresmedlem i 1979 

I dag har ADR kun ét eneste nulevende æresmedlem – Lise P, der fik denne titel i 2014.

Grethe Rønn overrækker i 1984 æresmedlem Mary Madsen (også kaldet Mads) klubbens indtil videre eneste 60 års nål.

Efter Grethe Rønn tog Anna Marie Brøndum over som formand, men det blev desværre kun til to år, før Anna Marie flyttede til Sønderborg – og klubben var igen ”formandsløs”. Et godt samarbejde i bestyrelsen gjorde, at de to næste år blev klaret, og i 1990 stod Jette Terp – gift med formanden i Aalborg Roklub, John Terp – klar til at tage over og føre klubben frem til 75 års jubilæum i 1991 – en storslået fest, der blev holdt ”ude i byen” – efter en velbesøgt reception om eftermiddagen!

Nye flotte indgangsparti fra 1993.

Jette Terp sørgede for, at vores indgangsforhold samt toilet- og baderum blev totalt renoverede – bl.a. med det fine nye indgangsparti med glastag! Desværre varede Jettes formandstid kun godt 4 år – så fik hun et job i Grønland og forlod os med meget kort varsel. Lise Pedersen, der var klubbens kasserer, tog over i 1994 – og i 1995 valgtes flere nye, unge ind til en næsten helt ny bestyrelse.

Vi har stadig ”Danmarks flotteste klubhus” – og dét er vi stolte af
Som nævnt ovenfor lykkedes det i 1936 at få bygget det hus, vi kender i dag – med plads til robåde forneden og ophold og samvær ovenpå, samt byens bedste udsigt – og solnedgang! Og dette hus har stået næsten uændret siden da. I 1993 fik vi etableret det lyse og venlige indgangsparti samt renoveret badefaciliteter, toiletter og sauna, og i 1997 lykkedes det os at gennemføre en gennemgribende renovering af omklædningsbygningen, der havde vist sig ikke at have noget egentligt fundament under gulvet og derfor altid var kold og klam. Her fik vi samtidig nyindrettet sauna, baderum og flere toiletter.

Krananlægget i bådhallen fra 1998.

Der er siden løbende gennemført flere forbedringer, først og fremmest det gode værksted med udsugning, vi fik indrettet i 1999. I år 2000 fik alle klubber på Søsportsvej bevilget nye slingerser, betalt af Aalborg Kommune. Siden har vi fået isoleret og lavet brandsikring og udvendig brandtrappe, krananlæg i bådhallen og tilbygning af et bådhus til scullere mv. om sommeren. Der er løbende nye projekter, som gør, at vores dejlige gamle klubhus stadig fungerer.

Senest – i 2012 – kom det helt nye køkken til, anskaffet for nogle af de penge, klubbens medlemmer i fællesskab havde tjent ved at afholde julemarked – læs herom nedenfor!

                         
Køkkenet (1936)                                                                     Køkkenet (1998)                                                                    Køkkenet (2012)

             
Opholdsstuen (1936)                                                                  Opholdsstuen (1999)

Ungdomsroning i ADR
I 1950 startede ungdomsroningen, og i 50'erne og 60’erne fortælles om de helt store ungdomsårgange, hvor det var nødvendigt at ro i hold, og hvor klubben ikke bare var "til fri afbenyttelse" for ungdommen på alle ugens dage, således som det senere blev tilfældet! Gennem årene har vi haft større og mindre tilslutning til ungdomsarbejdet, der ofte gennemførtes i samarbejde med Aalborg Roklubs ungdomsafdeling. Ungdomsroerne deltog aktivt i mange aktiviteter, også på landsplan: URO-træf, ungdomslangture og -lejre om sommeren, og hele tre gange blev klubben ”URO-9000 certificeret” af Roforbundet som en anerkendelse af et rigtig godt ungdomsarbejde.

Fra 2011 har vi ikke længere en egentlig ungdomsafdeling med ungdomsledere, men vi har en rigtig god gruppe af unge roere, der sammen organiserer deres egen roning og andre aktiviteter og gerne åbner op for nye deltagere.

     
Ungdomsroere (1952)                                                                                                            Ungdomsroere URO 2009, sidste hold - leder Randi Henriksen midterste række yderst til højre.

Ronyt igennem mere end 70 år
ADR’s klubblad ”Ronyt” har siden 1948 holdt medlemmerne grundigt orienterede om stort og småt i forbindelse med klubbens liv og aktiviteter, og det er i dag ét af de få trykte klubblade der efterhånden er tilbage i danske roklubber.

Ronyt suppleres nu på bedste vis af denne hjemmeside som klubbens Facebook-sider, både den lukkede og den åbne.

Nye vinde ...
I 1994-95 fik klubben som nævnt en næsten ny bestyrelse. Status i klubben var: En hyggelig og ”ordentlig” klub med gode forhold og orden i pengesagerne - ca. 80-90 medlemmer, et ret stort ”gennemtræk” af nye medlemmer, ca. 10.000 km roning pr. år - og næsten ingen langtursaktivitet!
Da den nye bestyrelse lige havde ”fundet sine ben at stå på”, skete der noget! Bestyrelsen besluttede at nu skulle der tænkes nyt – og dét blev der! Der blev afholdt et klubkursus med hjælp fra DFfR, og med deltagelse af en stor flok interesserede medlemmer, og der blev arbejdet til sen aften og igen fra tidlig morgen – med alle de tanker, ønsker, visioner og mål, vi hver især havde for klubbens fremtid – i grupper, med brainstorming, prioritering og fastlæggelse af de indsatsområder, vi først ville kaste os over. Stemningen var helt euforisk – alle brændte for at komme i gang – og vi fik sat navne på, hvem der skulle arbejde videre med hvad – frem til den næste generalforsamling, hvor fremtiden så skulle fremlægges for resten af klubben!

Der arbejdes intensivt på klubkursus i 2010.

Der blev dannet udvalg og arbejdsgrupper, og der blev arbejdet intenst, sat nye ting i gang – og afsluttet projekter i de efterfølgende måneder og år. Og aktiviteten fulgtes op med flere medlemsmøder, et fremtidsværksted – medlemspleje og fokus på, at det, udover at være travlt og hårdt, også skulle være godt og givende at være med i bestyrelsen – for det var en opgave, der ”trak tænder ud” i disse år – men det var også spændende at få tingene til at fungere.
Om hele denne proces, der strakte sig over flere år, kan du læse meget mere i ADRs 100 års jubilæumsbog – her skal blot nævnes nogle af at de ting, der efterfølgende kom i gang:

Fokus på uddannelse og træning – samt på øget sikkerhed
Vi fik mange nye instruktører og langtursstyrmænd uddannet på DFfRs kurser, og vi havde god brug for dem. Vi begyndte også at gøre meget mere ud af at uddanne kortturs-styrmænd, arbejdede med struktureret træning, også om vinteren – med tilbud om ”brush up” af rotaget, også for de der havde været medlemmer længe, men havde lyst til at forbedre deres roteknik. Dette fokus på uddannelse og træning gør vi stadig meget ud af at fastholde og udvikle i ADR.

I tilslutning til klubbens trænings- og uddannelsestilbud tilbydes også en årlig sikkerhedsdag, hvor der lægges vægt på at alle lærer det nødvendige om sikkerhed i forbindelse med roning, herunder kan afprøve i praksis, hvad det vil sige at kæntre i en robåd – uagtet, at dette er noget der meget sjældent sker.

           
Kæntringsprøve ved årets sikkerhedsdag.

Stor langtursaktivitet
Allerede i 1930’erne var damerne i ADR meget begejstrede for at tage på langtur, og da klubben fik hytten i Ryå blev denne målet for rigtig mange ture, nærmest hver eneste weekend var der gæster i hytten.

På langtur med madam blå i 1932.

I sidste halvdel af århundredet svandt interessen for langture mere og mere ind, og omkring 1990 var det et nærmest ukendt fænomen at drage af sted i weekender eller ferier – måske med undtagelse af ganske enkelte personer.

Over de seneste 20-25 år er ADRs langtursinteresse og -aktivitet vokset støt – fra et meget lille omfang til, at rigtig mange af klubbens medlemmer hver eneste sæson deltager i flere, ja for nogen adskillige langture, både i ind- og udland - på Roforbundets udbudte ture eller på såvel weekend- som ugeture, som vi selv gennemfører. Ca. en fjerdedel af klubbens medlemmer er langtursstyrmænd og kan dermed tage ansvar for at gennemføre langture, dog altid med bestyrelsens accept.

Indbegrebet af langursliv ved Tåsinge 2012.                                        

               *
I en sluse i Spreewald 2013.                                                                                     Danskerne indtager Sverige.                                             

Det er også blevet et meget stort ”hit” blandt ADRs medlemmer at tilbringe en årlig uge med roning i det græske øhav, ud fra den lille by Tolo på Peloponnes. Mere end en fjerdedel af klubbens medlemmer er eller har været medlemmer også af Tolo Roklub – en klub der er dannet på landsplan omkring netop denne aktivitet.

 
På rotur i det græske øhav.

Seniorroning
I midten af 1990’erne var idrætsaktiviteter for ”ældre” (dengang = 55+ år) i meget høj kurs, og Aalborg førte an med dannelse af ”Ud af Røret”-projektet, der senere er blevet til Aalborg Seniorsport. Vi ville godt have været med dér, men de syntes, vi stillede for store krav til deltagerne (de skulle bl.a. både kunne svømme og være indstillet på at få instruktion flere gange!!), så vi blev anbefalet at starte vores egen aktivitet i stedet for! Og dét gjorde vi så – med Lis Volck Jensen og Hanne Olsen i spidsen, og godt hjulpet af de medlemmer i den pågældende aldersgruppe, som klubben i forvejen havde, og hvor der heldigvis VAR både instruktører og langtursstyrmænd.

Seniorere på tur til Marstrand 2010.

Vi undersøgte faktisk, OM det kunne være en fælles aktivitet for mænd og kvinder – dvs. et samarbejde med AR for den pågældende aldersgruppe - men nej! Vi blev blæst baglæns ud, da vi foreslog det. AR ville ”satse på fremtiden” (de unge) – og slet ikke ”på fortiden” – gamle medlemmer havde de nok af i forvejen! Så det blev et rent ADR-projekt – med støtte i starten fra Aalborg Kommunes Folkeoplysningsudvalg. Vi ville nemlig gerne satse på begge dele!

Starten gik onsdag den 10. april 1996 – og ca. 15 deltagere, ud over klubmedlemmerne, var med fra starten og skulle altså lære at ro. Løbende kom der lidt flere til, og ganske enkelte sprang fra igen.
I starten mødtes man til roning og efterfølgende hygge - kaffe eller madpakke – nogle timer onsdag formiddag, og det var bestemt til at vare to rosæsoner og koste 200 kroner pr. sæson. Derefter måtte deltagerne beslutte, om de havde lyst at melde sig ind i klubben eller ej! De første meldte sig ind allerede før den første projekt-sæson var slut – og de allerfleste fulgte efter i 1997.

Roning HAR ingen alder .... Dette kom vi hurtigt til at sande – i år (2021) er der gået 25 år, og det er kun gået fremad!
Senior-afdelingen, som IKKE er (og ikke skal være) ”en klub i klubben” tæller nu næsten 80 medlemmer, der stadig fast mødes om onsdagen, men alle de der har lyst til det ror indtil flere gange yderligere om ugen. Selvfølgelig er nogle faldet fra undervejs, men ikke særligt mange – og samtidig er der kommet mange til ”indefra”, altså klubmedlemmer, der har fået tid og lyst til at mødes i formiddagstimerne for at ro – og for at være sammen! Ofte kommer også nogle af de tidligere aktive, som nu er blevet passive medlemmer (ikke længere kan ro, kan svømme – eller skifte plads i båden) for at deltage i samværet her.

Seniorroerne har altid haft en stor langtursaktivitet: flere dagture og op til tre-fire årlige overnatningsture til andre steder, oftest roklubber, hvor det er muligt at overnatte – og gerne med 15-20 deltagere, hvis muligt. Vi HAR ind imellem måttet ro i hold, fordi vi ikke kunne låne både nok – men det går an, fordi turene også altid har et vist ”kulturelt tilsnit” – seniorer er ikke bange for at opleve noget nyt, og vi har haft en lang række gode oplevelser sammen.
Også ugelange sommerture, bl.a. til Oslofjorden, til Marstrand i den svenske skærgård, ad Ejderen i Sydslesvig, på Lillebælt ud fra Assens eller til Øresund, hvor vi med udgangspunkt fra Hellerup Dameroklubs sommerhus roede fantastiske ture både til Helsingør/Kronborg og til Humlebæk med Louisiana – og sluttede turen i København med en rundtur i havn og kanaler samt frokost på Trekronerfortet!

ADRs Bådfond
I 1998 stiftedes ADRs Bådfond, som gennem årene har skaffet de fornødne penge til anskaffelse af det stadigt stigende behov for både, først ved massiv fondssøgning – siden ved forskellige ”pengegivende aktiviteter”, såsom servering, OK-benzin-aktivitet, salg af skrabelodder og anden assistance til SIFA (Samvirkende Idræts-Foreninger Aalborg), og i allerhøjeste grad ved deltagelse i Aalborg store julemarked på Gammeltorv, hvor vi igennem 17 år har solgt gløgg, kakao og æbleskiver mv. – i de første 7 år fra to salgssteder, men siden udelukkende fra byens rådhus, hvor vi samtidig har haft den herlige opgave at ”passe på” det fine gamle hus, der hvert år i december måned holdes åbent for offentligheden og besøges af flere tusinde mennesker.

Hytten på Gammel Torv.

Dameroklub-træf
Også i 1998 fik vi ideen til at udbygge samarbejdet med de seks andre dameroklubber i landet – og i starten også i Norge, hvor der kun fandtes én enkelt klub, nemlig den, som ADR havde samarbejdet med allerede i 1930’erne, Oslos Kvinnelige Roklubb. De takkede godt nok ja til at deltage, men det blev geografisk for kompliceret for dem at komme hertil. De seks danske klubber samledes første gang i Aalborg i sommeren 1998, og det blev et herligt arrangement – med gode roture, selv om vejret ikke var det bedste - godt samvær og en fantastisk fest i bådhallen om aftenen, hvortil vi selv – som et samarbejdsprojekt – havde lavet al maden til de godt 150 deltagere! Ved afslutningen blev aftalen, at vi ville gentage dette arrangement hvert andet år – skiftevis hos klubberne i Kolding/Fredericia, der ville arbejde sammen om opgaven – hos de tre klubber i København, der også ville arbejde sammen – og endelig i Aalborg. Og sådan blev det så i næsten 20 år – det ene gode arrangement efter det andet, men dog desværre med svindende deltagerantal – det blev efterhånden for vanskeligt og for dyrt at samles, så i forbindelse med ADRs 100 års jubilæum besluttede vi, at denne tradition skulle afsluttes som den var startet – med manér! Og det blev til et 10. og sidste træf i Aalborg i 2016, nu kun med fire af de tilbageværende fem ”rene” dameroklubber, men stadig et arrangement – og et samarbejde, som vi alle var glade for!

Damerne fra Hellerup med deres bidrag til aftenunderholdningen.

Uddannelse af Romastere
I tilknytning til den løbende uddannelse af nye styrmænd samt deltagelsen i Roforbundets kurser for nye trænere og langtursstyrmænd, oplevede vi omkring 2008-09 også et behov for selv at ”skræddersy” en efteruddannelse af vores instruktører – dét kaldte vi en Romaster-uddannelse, og den varede næsten en hel sæson. Der blev stillet ret skrappe krav til de meget erfarne instruktører, der blev tilbudt at deltage i dette forløb, som omfattede roning i både in- og outrigget materiel, krydret med de sidste nye trends og tiltag inden for fysisk træning, kost og motion – og det hele blev afsluttet med både eksamen og bevis. I alt gennemførtes tre forløb, 18 romastere blev uddannet og de fleste af dem har siden medvirket i forskelligt omfang ved træningen af klubbens øvrige medlemmer.

Sportsroning
I det sidste par år har sportsroning eller ”power-roning” været et godt tilbud til medlemmer, som gerne ville ”gi’ den gas” såvel i ergometer som på vandet – og dette er under stadig udvikling, samtidig med at der også findes andre tilbud om ”afpudsning af roteknikken” ved forskellige enkeltarrangementer over en aften eller en halv dag, som alle medlemmer kan melde sig til.

Fokus på outriggerroning
Indtil for få år siden roede langt de fleste medlemmer udelukkende inriggerroning, men de senere år er flere og flere blevet glade for at ”ro med to årer” – i vores outriggede materiel, primært gigbåde, som er velegnede i Limfjorden, hvor vejret godt kan være lidt for barsk til scullerroning i de helt smalle både. De sidste to år er der ganske enkelt gennemført rokursus i outriggerroning, efterfulgt af en solid træning med instruktør, før den enkelte roer kan blive frigivet til at ro i det outriggede materiel, alene eller sammen med andre, Dette har stor betydning, også rent sikkerhedsmæssigt. Alene i sæsonen 2020 blev næsten 20 roere frigivet i outrigger til trods for at Corona-pandemien lå som en tung og besværlig dyne over klubbens aktiviteter. Alle ledige stunder blev brugt dagen igennem, så alle kunne være med.

Klubbens gigbåde linet op på bådpladsen.

Fester og fejringer
Ingen skal tro, at man ikke kan holde en ordentlig fest, hvis man udelukkende er kvinder! I ADR er vi altid klar til en fest, såvel med som uden mænd, og vi har igennem årene lagt bådhal til mange af begge slags, f.eks. i forbindelse med Aalborg regattaer og dameroklubtræf, og også med nogle af vores jubilæer, senest både 80- og 90 års fejringerne, og der har altid været gjort meget ud af det, selv om det er et kæmpearbejde at tømme og pynte op i bådhallen.

Bådhallen pyntet op til fest.

Nu tømmer vi ikke bådhallen længere – vi har simpelthen ikke plads nok til alle vores både andre steder på land!!.

Den seneste jubilæumsfest fejrede vi med en stor reception i klubben – fortrinsvis udendørs, fordi vejret var flot – og så en ualmindeligt vellykket fest på ”Skydepavillonen” om aftenen – med ca. 175 medlemmer som deltagere.

Fejring af ADRs 100 års jubilæum 2016.

Vinterbadning og andre vinteraktiviteter
Efterhånden er ADR blevet et helårs-tilbud til medlemmerne!

I mange år har det været muligt at deltage i gymnastik en ugentlig aften, at svømme hver eneste søndag i to timer og selvfølgelig at benytte det motionsrum, vi har i fællesskab med Kajakklubben og Aalborg Roklub. Vi kan vinterro, så længe vores bro, ”slingersen”, stadig ligger ude, men det er ikke muligt eller tilladt at sætte både i vandet uden denne. Der har også i mange år været mulighed for at gå stavgang med en instruktør, hovedsageligt for seniorroerne, fordi det nu foregik om formiddagen, men i princippet kan alle deltage – og tiltag som både salsa, zumba og yoga er blevet afprøvet, når nogen tog et initiativ til sådanne ting, af og til i samarbejde med Aalborg Roklub!

Igennem 20 år har ADR også lagt faciliteter til en ivrig flok på 30-35 vinterbadere – ”Havgasserne” – der har fornøjet sig i fjorden – og i saunaen – igennem hele vintersæsonen og har opbygget en række traditioner i den forbindelse, som f.eks. samlinger med badning i Vesterhavet ved Saltum, deltagelse i den årlige vinterbaderfestival i Skagen o.l..

             
Tidlig morgendyp i Limfjorden 2016.                                                                                          Havgassetræf på Saltum strand 2008.

Vind, vejr – og vand
Al roning foregår jo på vejrets præmisser – vi ved godt, at vinden kan blive for slem, og i de senere år har vi oftere og oftere oplevet, at også vandstanden kan drille os – og det kan faktisk være på både den ene og anden måde:

                   
Fra den ene yderlighed ....                                                                                                         til den anden (62 cm under daglig vande).