Outriggerroning
Hvad er outriggerroning?
Outriggerroning er noget alle kan lære. Det forudsætter lidt mere af dig som roer, da bådetyperne er smallere, hurtigere og kræver mere øvelse og teknik for at kunne mestre roningen heri.
Outriggerroning er roning, hvor vi ror med to årer, frem for inriggerroning med én åre.
I Aalborg Dame Roklub har vi to typer af outriggede både. Vi har gigbåde og scullerbåde.
Hvornår kan du ro outrigger?
Outriggerroning forudsætter, at du har deltaget i outriggerskole. Dette er muligt, efter du har gennemført klubbens almindelige kanininstruktion, er blevet frigivet og når du har opnået en vis rutine i at ro.
Outriggerroning er mere vejrafhængig end inriggerroning, da de smalle både ikke er så sødygtige i store bølger.
Outriggerskolen:
På outriggerskolen gennemgår du et instruktionsforløb, inden du kan blive frigivet i gigbåde.
Hvis du har mod på endnu mere, så kan du lære at ro i singlesculler (1x) eller dobbelt sculler (2x). Det forudsætter en del mere øvelse, inden der opnås rutine til frigivelse i disse bådtyper.