Sportsroning

Hvad er sportsroning?

Sportsroning er et træningskoncept fra Dansk Forening for Rosport. Det er sjov og effektiv rotræning for ALLE – i alle bådtyper – både inriggere og gigbåde.

Sportsroning forener struktureret effektiv træning og socialt fællesskab – og alle kan være med, både nye som erfarne roere.

Formålet med træningen er at få pulsen op, træne effektivt og struktureret på kortere tid og samtidig have det sjovt. Alt sammen for at forbedre og vedligeholde form og roteknik.

 

Hvornår træner vi?

Onsdage kl. 16.50 - 18.30.

Vigtigt: Hav fyldt energidepoterne inden, da vi bruger meget energi og husk en drikkedunk!

Træningsprogrammerne er en kombination af opvarmning, intervaller, teknik, temporoning og afroning. Træningen på vandet tager max. 1½ time alt inklusiv. Vi er flere instruktører, der kan lære jer det hele.

 

Hvem kan deltage?

Sportsroning er for alle frigivne roere. Vi sætter bådhold, så alle kan gennemføre og bliver udfordret. Det vigtigste er, at du er motiveret for træning med intensitet, høj puls og fællesskabet på et hold.

Hvis det ikke er vejr til at gå på vandet, så træner vi ”tør-træning” i ro-ergometer eller anden alternativ træning. Du går derfor aldrig forgæves til træning.

Kontakt Lise-Lotte eller Mette Futtrup