Lyserød Lørdag

14. september 2025 19:21 , af Else-Marie Madsen

💗 Lyserød Lørdag – 4. oktober 2025 💗

Støt Brysterne i Aalborg Dame Roklub

Kom og vær med til en dag fuld af fællesskab, hygge og kilometer for den gode sag, når vi markerer Lyserød Lørdag i Aalborg Dame Roklub.

Dagens program

Kl. 8.00 – Vi starter med morgenkaffe og rundstykker for de friske.
🚣‍♀️ Kl. 9.00 – Rostart: Vi ror kilometer for livet – hver kilometer tæller!
Kl. 10.00 – Try-out: Alle nysgerrige har mulighed for at prøve en tur i en robåd.

Vi opfordrer alle vores instruktører til at være med og gøre dagen ekstra særlig.

Hele dagen byder på

🍰 Et stort kagebord – vi søger derfor kagebagere! Kontakt Ane Allermann Lemvighpå SMS, tlf. 40 84 55 36, hvis du vil bidrage. Og meld dig gerne til at sælge på dagen.
🎁 Sjove konkurrencer med flotte præmier.
🌸 Lyserød quiz og “Gæt hvor mange kilometer vi ror på en lyserød lørdag”.

Vi ror så længe, der er friske roquinder – og hvis vejret driller, rykker vi ind i ergometrene i Aalborg Roklub og fortsætter der.

Støt den gode sag

Du kan sponsere hver roet kilometer og dermed hjælpe os med at samle ind til kampen mod brystkræft.

💗 Vi håber, at mange fra klubben – og gerne familie og venner – vil bakke op om denne særlige dag. Sammen gør vi Aalborg lidt mere lyserød!